- Af Eva Svendsen
den 16. januar 2014

Jeg er indehaver af en række egenskaber, der i nogle situationer er guld værd og i andre til besvær. Det er disse fine egenskaber der gør at jeg her, mere end 48 timer senere, stadig ikke har fået oprettet min blog. Jeg har skrevet de to første indlæg. Selvfølgelig. Det nytter ikke at jeg forsøger at rekonstruerer mine følelser og tanker. Men…

Disse fine egenskaber har sat sig som en betonklods om benene på mig. Egenskaver der som ord ikke har nogen mening. Typisk ord jeg vil bruge til at beskrive mig selv i en jobansøgning. Med en positiv dregning selvfølgelig.

”Fra naturens hånd vil jeg gerne analysere og strukturer alt mellem himmel og jord.” ”De ting jeg laver er altid præcist og omhyggelig. ” ”Jeg lægger stor vægt på at arbejdet er udført perfekt og er af højeste kvalitet, både i praksis og på papir.” ”Jeg trives med at arbejde i både større og mindre teams.” ”Jeg er kreativ og initiativ rig, som bl.a. ses ved at jeg er i stand til at tænke uden for boksen, men samtidigt holde mig inden for dens rammer.” ”Det jeg ikke kan, kan jeg lære”

Tomme ord! Det er lige til at brække sig over. Det kan ikke undre nogen, ikke engang mig selv, at jeg stadig er arbejdsløs. Tomme ord viser kun at jeg er… TOM?

Disse tomme ord, jeg så ihærdigt forsøger at få til at lyde som positive egenskaber, er dem der indtil nu har forhindret mig i at offentliggøre min blog. Ja, Ja, Ja, jeg ved det god, når du når til dette indlæg har du sikkert læst et par nyere og når sikkert aldrig til at læse de to første. Undskyld, men jeg er ekstremt god til at sætte mentale forhindringer op for mig selv.

Ideen til denne blog er startet i min mave. Jeg kunne mærke i hele min krop, at det her skulle jeg bare skrive om. Det var som om et lys tændes over mit hoved. Og så gik min analytiske hjerne i gang med at komme med alle modargumenterne.

”Hvem har lyst til at hører om dig, dine tanker, og dine problemer? Er det nødvendigt at hele verden får af vide at du er syg? Hvad vil en kommende arbejdsgiver ikke sige? Er det ikke at skyde sig selv i foden, så de aldrig får arbejde? Hvem har brug for at hører om dine tanker? …”

Denne højtråbende kritiker i min hjerne kunne have forsat i evigheder. Heldigvis fik min mave fornemmelse besluttet sig for, at det her vil jeg. Det her har jeg behov for. Hvad alle andre mener, tænker eller tro er i denne sammenhæng ligegyldigt. Jeg er den jeg er og jeg kan ikke blive ved med at gemme mig bag en facade, der ligeså stille krakelere. Og når det kommer til min arbejdssituations, så vil det før eller siden, blive tydeligt at jeg er syg.

Det tog mig næsten to døgn at nå der til. Og det med støtte og opbagning fra min søster. ”Jeg trives med at arbejde i teams.”. Øhh… der skulle vis stå: ”Jeg har hårdt brug for en støtte pædagog, hvis jeg skal kunne træffe en beslutning!”. Det lyder bare ikke så positivt i en jobansøgning.

Den næste forhindring jeg fik sat op for mig selv, skal der vist lidt mere end tryllestøv til, for at den kommer til at lyde positivt. Hvad skal min blog hedde? Maraton med døden? Jeg har refereret til mit maraton med døden, i de to første blogindlæg, men er det nu det min blog skal hedde? Jeg kunne ligeså godt have valgt ”kapløb med tiden”.

Kapløb symboliserer ikke i samme grad, som maraton, at det forløb jeg nu skal igennem undervejs er meget anstrengende og kommer til at kræve en utrolig mental styrke at gennemføre. Og det er jo reelt døden og ikke tiden der er min konkurrent når det kommer til mit liv. Men hvorfor så med, frem for imod, mod eller fra? Et er, at de to første vil få det til at lyde som om jeg kæmper for at få lov til at dø. Den sidste er nok det jeg helst ville, men ikke kan. I hvert fald ikke lige i øjeblikket. Døden er min nærmeste og eneste konkurrent i dette maraton. Derfor hedder min blog Maraton med døden.

At jeg har besluttet mig for et navn til bloggen, er ikke lig med at jeg er færdig med at spænde ben for mig selv. Det er fint at jeg kan komme her til, men min blog skal ligesom også ligge på nettet og ikke bare på min PC. Et er at jeg ikke har oprettet en hjemmeside før, ikke noget der ud fra min synsvinkel skulle være teknisk besværligt, men jegskal tage en masse beslutninger. Hvilket webhotel opfylder mine krav? Hvilke krav har jeg til mit webhotel? Hvad vil jeg betale? Skal der være bindestreger i domænenavnet? Skal ø staves med oe eller bare o?

Jeg kan ikke træffe hurtige beslutninger. Det må jeg erkende. Jeg er alt for glad for at analyser alt mellem himmel og jord til det. Jeg tror lige jeg skal sove på den. Eller som Valdemar Atterdag sagde: ”I morgen er der atter en dag!”

Der er lukket for flere kommentarer