Det kræsne barn
- Af Eva Svendsen
den 8. juni 2015

Her sidder det lille kræsne barn, der bevis sidder og piller maden fra hinanden, for at demonstrer at hun selv vil bestemme. Hun vil ikke lade sig diktere af andre om hvad man bør og ikke bør. Ingen skal ikke presse hende til noget.

Det var den følelse jeg sad med, da jeg sad i restauranten på patienthotellet og dedikerede et stykke super lækker stykke lakselagsagne. Jeg må bare erkende, at det, at kost kan have en væsentlig betydning for ens helbred, med mindre det handler om en decideret allergi, ikke er noget der er accepteret i det danske sundhedssystem.

Den eneste hjælp jeg kan få er: ”Det må du selv finde ud af. Der er jo buffet, så du kan jo vælge det du selv mener at du kan tåle”.

Selv diætisten fra nyremedicinsk afdeling kan ikke hjælpe mig. Jo, lidt, men ikke meget. Og ikke så længe jeg er på patienthotellet. Så må jeg selv rode med det. Når jeg bliver indlagt er hun i stand til at få laktosereduceret kost op til mig, hvilket er en god ting. Jeg ved at jeg reagere på laktose, men jeg reagere også på så meget andet. Eksempelvis pasta og brød. Jeg har også mistanke til kogte ris, men det kan være den måde jeg laver dem på, den er gal med, og ikke så meget risene i sig selv.

Hun kende i øvrigt godt til diæten Low FODMAP, men det var ikke noget hun kunne rådgive mig i det. Et er at hun ikke er uddannet i diæten og hvis hun var, måtte hun ikke, så længe vi befandt os på Skejby sygehus. Også selvom hun ved at det hjælper rigtig mange, men det er endnu ikke en anderkendt diæt, så det er noget jeg selv må opsøge. Jeg må selv rode med det, og blive til det jeg opfatter som en af de her selv opfundne fødevareallergikere, bare for at kunne have en udholdelig hverdag med den medicin jeg skal tage for at overleve efter min nyretransplantation.

Et eller andet sted kan jeg ikke forstå det. De vil godt give mig en hunde dyr operation og en dyr medicin, men de vil ikke hjælpe mig med min mad, så jeg kan få en tålelig tilværelse, med den operation og efterfølgende medicin, som de gerne vil give mig.

Jeg føler virkeligt at jeg løber panden mod en mur. På den ene side får jeg af vide, at jeg jo bare kan lade være med at spise de ting jeg mener irritere min mave. På den anden side bliver jeg belært af de selv samme mennesker, at jeg endelig ikke må begynde at undlade fødevarer, for det er vigtigt at jeg ikke bliver fejlernæret, med mit sygdomsforløb.

Jeg tror, jeg skal stoppe med at spørge mere til det og for den sags skyld sige noget til dem om min kost, og så gøre det jeg mener er rigtigt. Det er da bedre at jeg får noget at spise end at jeg spiser det andre mener er den rigtige kost. Det nytter jo ikke noget, at jeg har så kraftige mavesmerter at jeg ikke kan være til, er konstant træt, har sure opstød, har en oppustet mave, og ikke rigtig kan komme af med nummer to. Plus at det påvirker min appetit. Så bliver jeg da først fejlernæret. Det er da bedre at jeg får en kost der giver ro i min mave og så må jeg supplere op med vitaminer og mineraler, hvis jeg begynder at mangle noget.

Det sværeste for mig bliver at jeg skal acceptere at dette er et privat uvidenskabeligt projekt. Jeg får virkeligt svært ved at skulle være et af de der hysteriske fødevarer fokuserede mennesker, der går og siger at de ikke kan tåle dit og dat, uden at det er lægeligt dokumenteret. Men lægerne vil ikke på nuværende tidspunkt acceptere at min medicin kombineret med en ”normal” kost, give min mave problemer.

En kommentar

  1. lene bager hansen siger:

    jeg tror også at du bare skal gøre det du føler er det rigtige for dig og for din mave 😉

    og er lowfodmap det er virker for dig, så følg den, bare husk at der skal være plads til f.eks. et lille stykke kagemand.

    glæder mig meget til at hører fra dig når du igen er ovenpå, at følge dig via denne blog, men nu med mere godt indhold, og en lidt mere glad og positiv Eva, for nu kan det jo kun gå fremad.

    tænker på dig og din mor, og tror på at I begge vil komme hurtig ovenpå igen

    knuser fra lene