Jeg ved hvorfor tilskuer altid råber sådan?
- Af Anne Svendsen
den 12. juni 2014

Ja, Jeg er pt. ramt af tilskuerfrustration. For hvad kan jeg egnetligt gøre, for at hjælpe Eva i den situation hun står i lige nu?
Jeg må indrømme, at jeg lykkeligt havde fortrængt følelsen af magtesløshed, der kan ramme en her ude på sidelinien. Man står her og vil hende det alder bedste, men balancen mellem at støtte, forstå, skubbe på og give luft er så svær at finde. Og som om det ikke er nok, så er der jo også lige mine egne egoistiske ønsker der blander sig.

Jeg vil jo umådeligt gerne have Eva med på ferie, jeg syntes hendes socialrådgiver er en åndsvag paragrafrytter der nægter at være menneskelig (ok, jeg har jo reelt ikke noget at have den påstand i) men jeg har simpelthen så ufatteligt svært ved at acceptere hendes nej, for jeg kan ikke se logikken.
Helt ærligt, er jeg jo faktisk der, hvor jeg hverken kan eller VIL accpetere at Eva ikke kan komme med.

Men, at jeg har det sådan, betyder jo at Eva kommer til at sidde som en lus mellem to negle. Den ene er socialrådgiveren og den anden er en stivnakket storesøster – og helt ærlig, det er da et håbløst utaknemligtsted at stå….

Jeg kan ikke være det bekendt, men hvad kan jeg egentligt gøre???

Jo, nu skal i bare høre -Jeg har en plan….

Efter en snak med Mor fandt vi på noget, hvor jeg faktisk kan gøre andet end at punke Eva for at slå igen med de kræfter hun ikke har.
Det er ikke sikkert at det giver noget, men jeg har en mulighed for at handle og slåds lidt for hende med mine kræfter. jeg kan gøre andet end at råbe til kornmarken at jeg syntes verden er urimelig!

3 Kommentarer

  1. lene bager hansen siger:

    forstår godt at det må være så svært at stå der ved siden og ikke kunne gøre noget, især når ønsket om at have Eva med er stort.

    Tro mig, det er lige så svært at stå som Eva, det er tit man har lyst til at banke hovedet i bordet når man sidder til en samtale med socialrådgiver. Systemet kan til tider være så stift og selvom der næsten altid er en mulighed for at bøje reglerne lidt, ja så kræver det jo en socialrådgiver der vil, og som ser mennesket istedet for et nummer og regler.

    og ja verden er til tider urimelig.

    • Anne Svendsen siger:

      Lene, jeg er ikke i tvivl om at Det er bund frustrerende at skulle gå i Eva’s sko, for jeg ville have fået et hysterisk anfald i kvarteret hvis det var mig der skulle finde rundt i det system.
      For mig har det bare været en lettelse at finde en vej hvor jeg i det mindste kan have en følelse af at kunne handle. Så jeg ikke bare står i baggrunden og bliver ved at be Eva bruge nogle kræfter hun ikke har.
      Det kan jo ikke passe at vi i et land der ved lov har haft lige løn for lige arbejde i næsten 100 år, kan have et socialt system hvor dine mulighedder afhænger af hvor i landet du tilfældigvis bor – uhh må heller stoppe inden jeg bliver gasset op til den helt store smøre

  2. lene bager hansen siger:

    gas du bare op Anne, jeg kan fint følge med. Må selv til tider stoppe op, inden jeg aflevere den store smøre. Det er brand uretfærdig loven burde være lige for os alle.

    Men glem alt om lighed for loven, sandheden er bare at der ud over grundloven findes en lov mere, og den hedder (jeg er socialrådgiver, og jeg bestemmer og dermed basta, og vover du at gå imod og kæmpe for din ret, ja så skal jeg nok lærer dig hvor skabet skal stå og hvem der har magten. hold din kæft, gør som der bliver sagt og og find dig i alt.)

    Og skulle du alligevel være så flabet at du selv er istand til at læse i loven og forstå den, eller finde en der kan hjælpe dig med at forstå den, ja så ……………..

    humm, det var vist det der med at blive gasset op, så nu må jeg vist stoppe.

    tror lige jeg må ud og skrige højt………..