“Se her Anne”
- Af Dorte Bager
den 27. juli 2014

sommer 2014 257

 

My little pony kom ud af gemmekasserne og minderne vælter frem. Minder om Eva når hun fik en god ide og fik Anne med så de kunne gennemføre den sammen. Og mindet om et besøg på Stadsgård i Øster Tørslev hos min faster Signe og onkel Vagn, min kusine Anette og hendes datter, Lea.

 

Det var i 1986. Eva var lige blevet 5 år og Anne var 6 år.

De små ponyer og alt muligt tilbehør var et meget moderne samlerobjekt, en type legetøj Knud og jeg havde svært ved at se nogen som helst mening med. Ikke andet end at en eller anden producent ville tjene en masse penge. Det ville vi helst undgå til vores børn.

Alligevel kom der ponyer ind blandt legetøjet og de, der blev gemt rummer en herlig historie om Eva og Anne.

Vi var på besøg hos min faster og onkel, Signe og Vagn. Anette var der med Lea og Lea samlede på de små ponyer og legede med dem. Pigerne fandt hurtigt sammen og alle Leas ponyer var et eventyr for Anne og Eva. På et tidspunkt kom min onkel med nogle mønter, som Lea kunne putte i sparebøssen og han spurgte, hvor meget Lea manglede før hun havde penge til den næste pony, som hun ønskede sig.

Vi blev egentlig kun bekræftet i at ponyerne mest var til for producentens formue, men både Anne og Eva mente noget andet. De ønskede mere end nogensinde at få en lille pony.

Et par dage efter besøget på Stadsgård kom Eva med strålende øjne hen til Anne og sagde: ”Anne, se”! I hånden havde Eva en kurv med mønter og Anne vidste straks, hvad det drejede sig om. De næste timer blev der sorteret, lagt i stabler, og talt og så kom de lidt ærgerlige og fortalt at der manglede 10 kr. Jeg overgav mig, betalte hvad der manglede og den første lille pony, den hvide enhjørning med en lang rød manke blev købt.

 

sommer 2014 250

Naturligvis kom nogle flere til, men kun den hvide enhjørning, et tilsvarende føl og en lyserød enhjørning blev gemt.

 

I år slap de tre så ud af gemmekassen. Annes piger, Katrine og Cecilie var glade for at lege med dem og fik dem med hjem.

En kommentar

  1. Anne siger:

    Ja, de sagde ihvertfald pigerne en masse, og jeg kan stadig huske fornemmelsen af at stå i brugsen og tage dem ned fra hylden, velvidende at vi havde pengene til at købe dem. Det er et godt minde :-)