Sidste dag i dialysen
- Af Eva Svendsen
den 4. juni 2015

IMG_5377Nu har jeg fået sagt farvel til dialysen i Aalborg. Jeg er ikke helt færdig med at få dialyse, men fra i morgen overtager Skejby min behandling. Det er helt mærkeligt at skulle sige farvel uden at sige på gensyn. Jeg har da tænkt mig at komme op og besøgende dem, når transplantationen er vel overstået, men jeg kommer ikke til at skulle i dialyse igen.

Selv om det er rart at jeg kan slippe for at skulle ind på sygehuset tre gange om ugen, er det alligevel vemodigt. Til trods for at jeg kun har været i dialyse i et halvt år, har jeg stadig lært sygeplejerskerne at kende. De er næsten blevet en slags arbejdskollegaer, selv om det er dem der er ansatte og mig der er patient. Jeg kommer også til at savne mine med patienter. Både dem jeg har ligget på stue med og dem jeg har kørt i taxa sammen med. Og så alle taxachaufførerne. Dem er jeg også efterhånden begyndt at kende.

Jeg har virkeligt fået opfyldt mit behov for social kontakt, ved at være i dialyse. Et behov jeg slet ikke troede jeg havde. Jeg har altid set mig selv som enorm antisocial, uden behov for den store sociale kontakt. Nu kommer jeg til at savne det. Jeg derfor allerede nu at jeg skal have fundet en erstatning, for den social kontakt jeg har fået i dialyse, når jeg er kommet godt på den anden side af min transplantation. Et arbejde ville være en god ting.

Mine forældre kom også lige forbi i dialysen i dag. Min mor har været der før, men det har min far ikke. Det var rart at jeg ved at han har set hvad det drejer sig om. Det kan ellers virke meget abstrakt, når man ikke har set det i virkeligheden. Og selvom man har set det, kan man først rigtigt forholde sig til når man selv har været i dialyse. Sådan har jeg i hvert fald haft det. Jeg var hunderæd for at havne i dialyse, og ville have kæmpet med næb og klør, for at undgår det, hvis det ikke lige var fordi jeg fik vand på lungerne i november sidste år, så det blev uundgåeligt.

Det har været rigtigt godt at være i dialyse. Jeg har fået det markant bedre. Både fysisk og psykisk. Siden jeg fik besked om min transplantationsdag, har jeg gået og tænkt på at jeg ville give kage den sidste dag jeg var i dialyse. Men lige pluslig var tiden gået, og jeg havde ikke fået arrangeret noget. Jeg blev derfor rigtig glad, da min far foreslog at han bestilte og købte en kagemand, han og min mor kunne komme forbi med i dag. Jeg ved ikke hvilken bager han har købt den ved, men det er længesiden at jeg har fået så god en brunsvir. Bunden var lækker blød og saftig. Hverken overbagt eller underbagt, hvilket brundsvir meget gerne er. Og så var selve svire bare perfekt. Kagemanden faldt i rigtig god jord, selvom der var alt for meget

Og ja, jeg spiste også et lille stykke selvom jeg ikke burde, nu hvor jeg har valgt at gå på LOW FODMAP diæten. Hysterisk diæt fanatiker bliver jeg nok aldrig. Det er livet simpelthen for kort til.

Det kan jeg så også rigtig godt mærke i dag. Jeg siger farvel til en del af mit liv for at begive mig ud på en ny vej. Jeg skal til at starte et nyt kapitel i mit liv. Det kan man kun sige med:

TAK FOR GOD BEHANDLING

 

Der er lukket for flere kommentarer